| Chapter 22 |
1 | Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham på Prøve og sagde til ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
|
2 | Da sagde han: "Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"
|
3 | Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
|
4 | Da Abraham den tredje Dag så. op, fi1k han Øje på Stedet langt borte.
|
5 | Så sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med Æselet, medens jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; så kommer vi tilbage til eder."
|
6 | Abraham tog da Brændet til Brændofferet og lagde,det på sin Søn Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og så gik de to sammen.
|
7 | Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Søn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?"
|
8 | Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brændofferet, min Søn!" Og så gik de to sammen.
|
9 | Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.
|
10 | Og Abraham greb Kniven og rakte Hånden ud for at slagte sin Søn.
|
11 | Da råbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
|
12 | Da sagde Engelen: "Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!"
|
13 | Og da Abraham nu så op, fik han bag ved sig Øje på en Væder, hvis Horn havde viklet sig ind i de tætte Grene; og Abraham gik hen og tog Væderen og ofrede den som Brændoffer i sin Søns Sted.
|
14 | Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.
|
15 | Men HERRENs Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:
|
16 | "Jeg sværger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikke sparet din Søn, din eneste, for mig,
|
17 | så vil jeg velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;
|
18 | og i din Sæd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adlød mig!"
|
19 | Derpå vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brød op og tog sammen til Be`ersjeba. Og Abraham blev i Be`ersjeba.
|
20 | Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Også Milka har født din Broder Nakor Sønner:
|
21 | Uz, hans førstefødte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,
|
22 | Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
|
23 | Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka født Abrahams Broder Nakor,
|
24 | og desuden har hans Medhustru Re`uma født Teba, Gaham, Tahasj og Ma`aka."
|