| Chapter 10 |
1 | HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
|
2 | Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op.
|
3 | Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
|
4 | Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig.
|
5 | Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op;
|
6 | blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op.
|
7 | Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm.
|
8 | Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt.
|
9 | Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for HERREN eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender.
|
10 | Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er HERREN eders Gud!
|
11 | Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig.
|
12 | Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken.
|
13 | Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses,
|
14 | var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn.
|
15 | Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn,
|
16 | og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn.
|
17 | Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen.
|
18 | Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn.
|
19 | Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn,
|
20 | og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn.
|
21 | Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen.
|
22 | Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn.
|
23 | Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn,
|
24 | og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn.
|
25 | Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn.
|
26 | Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn,
|
27 | og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn.
|
28 | Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op.
|
29 | Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses`s Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt."
|
30 | Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt."
|
31 | Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os!
|
32 | Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERREN vil give os."
|
33 | Derpå brød de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil.
|
34 | Og HERRENs Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren.
|
35 | Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, HERRE, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!"
|
36 | Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HERRE, til Israels Stammers Titusinder!"
|