| Chapter 12 |
1 | Så tog Job til Orde og svarede:
|
2 | "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
|
3 | Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
|
4 | Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
|
5 | I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
|
6 | I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
|
7 | Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
|
8 | se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
|
9 | Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
|
10 | han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
|
11 | Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
|
12 | Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
|
13 | Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
|
14 | Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
|
15 | han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
|
16 | Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
|
17 | Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
|
18 | han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
|
19 | Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
|
20 | han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
|
21 | han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
|
22 | han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
|
23 | gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
|
24 | han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
|
25 | de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
|