| Chapter 16 |
1 | Så tog Job til Orde og svarede:
|
2 | "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
|
3 | Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
|
4 | Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
|
5 | styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
|
6 | Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
|
7 | Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
|
8 | at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
|
9 | Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
|
10 | de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
|
11 | Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
|
12 | Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
|
13 | hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
|
14 | Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
|
15 | Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
|
16 | mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
|
17 | skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
|
18 | Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
|
19 | Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
|
20 | gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
|
21 | at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
|