| Chapter 28 |
1 | Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
|
2 | Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
|
3 | På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
|
4 | man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
|
5 | Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
|
6 | i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
|
7 | Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
|
8 | den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
|
9 | På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
|
10 | i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
|
11 | man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
|
12 | Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
|
13 | Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
|
14 | Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
|
15 | Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
|
16 | den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
|
17 | Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
|
18 | Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
|
19 | Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
|
20 | Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
|
21 | Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
|
22 | Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
|
23 | Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
|
24 | thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
|
25 | Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
|
26 | da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
|
27 | da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
|
28 | Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
|