| Chapter 37 |
1 | Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
|
2 | Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der går fra hans Mund!
|
3 | Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
|
4 | efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke på Lyn, imedens hans Stemme høres.
|
5 | Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
|
6 | Thi han siger til Sneen: "Fald ned på Jorden!" til Byger og Regnskyl: "Bliv stærke!" For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle må kende hans Gerning.
|
8 | De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
|
9 | Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
|
10 | Ved Guds Ånde bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
|
11 | Så fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
|
12 | det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, på hele den vide Jord,
|
13 | hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
|
14 | Job du må lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
|
15 | Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?
|
16 | Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
|
17 | Du, hvis Klæder ophedes, når Jorden døser ved Søndenvind?
|
18 | Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
|
19 | Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.
|
20 | Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
|
21 | Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
|
22 | fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
|
23 | og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;
|
24 | derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
|