| Chapter 40 |
1 | Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
|
2 | "Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!
|
3 | Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
|
4 | Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
|
5 | Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!
|
6 | Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,
|
7 | bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,
|
8 | skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!
|
9 | Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.
|
10 | Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.
|
11 | Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
|
12 | Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;
|
13 | dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.
|
14 | Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;
|
15 | thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.
|
16 | Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;
|
17 | Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.
|
18 | Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.
|
19 | Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?
|
20 | Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
|
21 | Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
|
22 | Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
|
23 | Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
|
24 | Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
|
25 | Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
|
26 | Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
|
27 | Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
|
28 | Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
|