| Chapter 41 |
1 | Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
|
2 | Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
|
3 | Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
|
4 | Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
|
5 | Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
|
6 | Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
|
7 | de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
|
8 | de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
|
9 | Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
|
10 | Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
|
11 | Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
|
12 | Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
|
13 | Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
|
14 | Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
|
15 | fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
|
16 | Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
|
17 | Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
|
18 | Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
|
19 | Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
|
20 | Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
|
21 | På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
|
22 | Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
|
23 | bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
|
24 | Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
|
25 | Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
|