| Chapter 16 |
1 | Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!
|
2 | Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
|
3 | De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."
|
4 | Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
|
5 | HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
|
6 | Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
|
7 | Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
|
8 | Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
|
9 | Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.
|
10 | Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.
|
11 | Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.
|