| Chapter 27 |
1 | HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?
|
2 | Når onde kommer imod mig for at æde mit Kød, så snubler og falder de, Uvenner og Fjender!
|
3 | Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.
|
4 | Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.
|
5 | Thi han gemmer mig i sin Hytte på Ulykkens Dag, skjuler mig i sit Telt og løfter mig op på en Klippe.
|
6 | Derfor løfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg prise HERREN.
|
7 | HERRE, hør mit Råb, vær nådig og svar mig!
|
8 | Jeg mindes, du sagde: "Søg mit Åsyn!" Dit Åsyn søger jeg, HERRE;
|
9 | skjul ikke dit Åsyn for mig! Bortstød ikke din Tjener i Vrede, du er min Hjælp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!
|
10 | Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.
|
11 | Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jævne Stier for Fjendernes Skyld;
|
12 | giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der udånder Vold, står frem imod mig.
|
13 | Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de levendes Land -
|
14 | Bi på HERREN, fat Mod, dit Hjerte være stærkt, ja bi på HERREN!
|