| Chapter 41 |
2 | Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;
|
3 | HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.
|
4 | På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.
|
5 | Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!
|
6 | Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"
|
7 | Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.
|
8 | Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:
|
9 | "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"
|
10 | Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.
|
11 | Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.
|
12 | Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.
|
13 | Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.
|
14 | Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!
|