| Chapter 45 |
2 | Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvæder mit Kvad til Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.
|
3 | Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
|
4 | Omgjord din Lænd med Sværdet, o Helt,
|
5 | Lykken følge din Højhed og Hæder, far frem for Sandhedens Sag, for Ydmyghed og Retfærd, din høj re lære dig frygtelige Ting!
|
6 | Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet.
|
7 | Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav.
|
8 | Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,
|
9 | af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller,
|
10 | Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.
|
11 | Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,
|
12 | at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.
|
13 | Tyrus`s Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.
|
14 | Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld;
|
15 | fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen.
|
16 | De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.
|
17 | Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!
|
18 | Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid.
|