| Chapter 49 |
2 | Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
|
3 | både høj og lav, både rig og fattig!
|
4 | Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
|
5 | jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
|
6 | Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
|
7 | de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
|
8 | Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
|
9 | - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
|
10 | og aldrig få Graven at se;
|
11 | nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
|
12 | deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
|
13 | Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
|
14 | Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. - Sela.
|
15 | I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.
|
16 | Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
|
17 | Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
|
18 | thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
|
19 | Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
|
20 | han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
|
21 | Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
|