| Chapter 69 |
2 | Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,
|
3 | jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen går over mig;
|
4 | træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie på min Gud;
|
5 | flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
|
6 | Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.
|
7 | Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!
|
8 | Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;
|
9 | fremmed er jeg for mine Brødre en Udlænding for min Moders Sønner.
|
10 | Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:
|
11 | jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
|
12 | i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
|
13 | De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
|
14 | Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
|
15 | Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
|
16 | lad Strømmen ikke gå over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
|
17 | Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
|
18 | dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;
|
19 | kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
|
20 | Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.
|
21 | Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;
|
22 | de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
|
23 | Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
|
24 | lad Øjnene slukkes, så Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
|
25 | Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;
|
26 | deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
|
27 | Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.
|
28 | Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;
|
29 | lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
|
30 | Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
|
31 | Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
|
32 | det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!
|
33 | Når de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
|
34 | Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
|
35 | Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
|
36 | thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;
|
37 | hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
|