| Chapter 80 |
2 | Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,
|
3 | for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!
|
4 | Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
|
5 | HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?
|
6 | Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.
|
7 | Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.
|
8 | Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
|
9 | Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;
|
10 | du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;
|
11 | Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;
|
12 | den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.
|
13 | Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?
|
14 | Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
|
15 | Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,
|
16 | for Skuddet, din højre planted!
|
17 | Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!
|
18 | Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!
|
19 | Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!
|
20 | HERRE, Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
|