| Chapter 94 |
1 | HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
|
2 | stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
|
3 | Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
|
4 | De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
|
5 | de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
|
6 | de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
|
7 | de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"
|
8 | Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
|
9 | Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
|
10 | Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
|
11 | HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
|
12 | Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
|
13 | for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
|
14 | thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
|
15 | Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
|
16 | Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
|
17 | Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
|
18 | Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
|
19 | da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
|
20 | står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
|
21 | Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
|
22 | HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
|
23 | han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
|