| Chapter 96 |
1 | Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,
|
2 | syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,
|
3 | kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
|
4 | Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
|
5 | thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
|
6 | For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.
|
7 | Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
|
8 | giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde,
|
9 | tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!
|
10 | Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene."
|
11 | Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,
|
12 | Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer
|
13 | for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.
|