| Chapter 2 |
1 | Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig,
|
2 | idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,
|
3 | ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt,
|
4 | søger du den som Sølv og leder den op som Skatte,
|
5 | da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
|
6 | Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt.
|
7 | Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel,
|
8 | idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
|
9 | Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
|
10 | Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
|
11 | Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter -
|
12 | idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, -
|
13 | som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje.
|
14 | som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt,
|
15 | de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor -
|
16 | idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord,
|
17 | der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
|
18 | thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;
|
19 | tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier
|
20 | at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier;
|
21 | thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
|
22 | men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.
|