| Chapter 3 |
1 | Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud!
|
2 | Thi en Række af Dage og Leveår og Lykke bringer de dig.
|
3 | Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!
|
4 | Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
|
5 | Stol på HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke på din Forstand;
|
6 | hav ham i Tanke på alle dine Veje, så jævner han dine Stier.
|
7 | Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
|
8 | så får du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
|
9 | Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
|
10 | da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
|
11 | Min Søn, lad ej hånt om HERRENs Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
|
12 | HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
|
13 | Lykkelig den, der har opnået Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
|
14 | thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
|
15 | den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
|
16 | en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
|
17 | dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
|
18 | den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
|
19 | HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
|
20 | ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
|
21 | Min Søn, tag Vare på Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
|
22 | så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
|
23 | Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod; -
|
24 | sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
|
25 | du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, når det kommer over gudløse;
|
26 | thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, så den ikke hildes.
|
27 | Nægt ikke den trængende Hjælp, når det står i din Magt at hjælpe;
|
28 | sig ej til din Næste: "Gå og kom igen, jeg vil give i Morgen!" - såfremt du har det.
|
29 | Tænk ikke på ondt mod din Næste, når han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
|
30 | Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, når han ikke har voldet dig Men.
|
31 | Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
|
32 | thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
|
33 | i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
|
34 | Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nåde.
|
35 | De vise får Ære til Arv, men Tåber høster kun Skam.
|