| Chapter 11 |
1 | Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
|
2 | Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
|
3 | Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
|
4 | Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
|
5 | Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
|
6 | Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
|
7 | Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
|
8 | Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
|
9 | Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
|
10 | Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang. 11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
|
12 | Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
|
13 | Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
|
14 | Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
|
15 | Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
|
16 | Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
|
17 | Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
|
18 | Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
|
19 | At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
|
20 | De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
|
21 | Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
|
22 | Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
|
23 | Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
|
24 | En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
|
25 | Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
|
26 | Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
|
27 | Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
|
28 | Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
|
29 | Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
|
30 | Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
|
31 | En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.
|