| Chapter 17 |
1 | Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.
|
2 | Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.
|
3 | Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.
|
4 | Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.
|
4 | De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.
|
5 | Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.
|
7 | Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.
|
8 | Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.
|
9 | Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.
|
10 | Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
|
11 | Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.
|
12 | Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.
|
13 | Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.
|
14 | At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.
|
15 | At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.
|
16 | Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?
|
17 | Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.
|
18 | Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.
|
19 | Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.
|
20 | Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.
|
21 | Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.
|
22 | Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.
|
23 | Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.
|
24 | Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.
|
25 | Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.
|
26 | At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
|
27 | Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.
|
28 | Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.
|