| Chapter 18 |
1 | Særlingen søger et påskud, med vold og magt vil han strid.
|
2 | Tåben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for Lyset.
|
3 | Hvor Gudløshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skændsel følges.
|
4 | Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bæk, en Visdomskilde.
|
5 | Det er ilde at give en skyldig Medhold, så man afviser skyldfris Sag i Retten.
|
6 | Tåbens Læber fører til Trætte, hans Mund råber højt efter Hug,
|
7 | Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.
|
8 | Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
|
9 | Den, der er efterladen i Gerning, er også Broder til Ødeland.
|
10 | HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
|
11 | Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende Mur.
|
12 | Mands Hovmod går forud for Fald, Ydmyghed forud for Ære.
|
13 | Om nogen svarer, førend han hører, regnes det ham til Dårskab og Skændsel.
|
14 | Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?
|
15 | Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises Øre attrår Kundskab.
|
16 | Gaver åbner et Menneske Vej og fører ham hen til de store.
|
17 | Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
|
18 | Loddet gør Ende på Trætter og skiller de stærkeste ad.
|
19 | Krænket Broder er som en Fæstning, Trætter som Portslå for Borg.
|
20 | Mands Bug mættes af Mundens Frugt, han mættes af Læbernes Grøde.
|
21 | Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.
|
22 | Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.
|
23 | Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hårde Ord.
|
24 | Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab.
|