| Chapter 28 |
1 | Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
|
2 | Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
|
3 | En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
|
4 | Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
|
5 | Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
|
6 | Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
|
7 | Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
|
8 | Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
|
9 | Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
|
10 | Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
|
11 | Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
|
12 | Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
|
13 | At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
|
14 | Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
|
15 | En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
|
16 | Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
|
17 | Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
|
18 | Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
|
19 | Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
|
20 | Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
|
21 | At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
|
22 | Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
|
23 | Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
|
24 | Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
|
25 | Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
|
26 | Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
|
27 | Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
|
28 | Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
|