| Chapter 3 |
1 | Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
|
2 | Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
|
3 | Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
|
4 | Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
|
5 | Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
|
6 | Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
|
7 | Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
|
8 | Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
|
9 | Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
|
10 | Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
|
11 | Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
|
12 | Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.
|
13 | Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
|
14 | Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.
|
15 | Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
|
16 | Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
|
17 | Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
|
18 | Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
|
19 | Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
|
20 | Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
|
21 | Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
|
22 | Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?
|