| Chapter 23 |
1 | Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.
|
2 | Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet,
|
3 | de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer.
|
4 | Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"
|
5 | Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
|
7 | Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst?
|
8 | Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?
|
9 | Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.
|
10 | Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
|
11 | Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana`ans Fæstninger.
|
12 | Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!"
|
13 | Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
|
14 | Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!
|
15 | På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:
|
16 | Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"
|
17 | Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord.
|
18 | Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.
|