| Chapter 5 |
1 | HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
|
2 | Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
|
3 | Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
|
4 | Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
|
5 | Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
|
6 | Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
|
7 | Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
|
8 | Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
|
9 | Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
|
10 | Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
|
11 | De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
|
12 | Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
|
13 | Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
|
14 | De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
|
15 | Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
|
16 | Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
|
17 | Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
|
18 | For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
|
19 | Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
|
20 | Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
|
21 | Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
|
22 | Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende? I det tredivte År på den femte dag i den fjerde Månde da jeg var bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen åbnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
|