| Chapter 8 |
1 | Sæt hornet for din mund, som en ørn over Herrens Hus! fordi de brød min Pagt og overtrådte min Lov.
|
2 | De råber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig."
|
3 | Israel vragede Lykken, lad så Fjenden forfølge dem.
|
4 | De kårer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
|
5 | Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.
|
6 | Thi den er et Værk af Israel, en Håndværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.
|
7 | Thi Vind har de sået, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
|
8 | Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.
|
9 | Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
|
10 | Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere konge og Fyrster.
|
11 | Thi så mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;
|
12 | jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.
|
13 | Slagtofre elsker de slagter, elsker Kød og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.
|
14 | Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.
|