| Chapter 5 |
1 | Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus:
|
2 | Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op.
|
3 | Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus.
|
4 | Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve!
|
5 | Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet.
|
6 | Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.
|
7 | Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!
|
8 | Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!
|
9 | Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger.
|
10 | De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt.
|
11 | Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke.
|
12 | Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten.
|
13 | Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.
|
14 | Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er.
|
15 | Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.
|
16 | Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd;
|
17 | i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger HERREN.
|
18 | Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys.
|
19 | Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange.
|
20 | Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.
|
21 | Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger,
|
22 | om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til.
|
23 | Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke.
|
24 | Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk.
|
25 | Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus?
|
26 | Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.
|
27 | I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hærskarers Gud er hans Navn.
|