| Chapter 9 |
1 | Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.
|
2 | Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig."
|
3 | Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."
|
4 | Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?
|
5 | Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå?
|
6 | Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"
|
7 | Og han stod op og gik bort til sit Hus.
|
8 | Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.
|
9 | Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.
|
10 | Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.
|
11 | Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"
|
12 | Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.
|
13 | Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,"
|
14 | Da komme Johannes`s Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"
|
15 | Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.
|
16 | Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.
|
17 | Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede."
|
18 | Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende."
|
19 | Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.
|
20 | Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;
|
21 | thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst."
|
22 | Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.
|
23 | Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:
|
24 | "Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad ham.
|
25 | Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.
|
26 | Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.
|
27 | Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"
|
28 | Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!"
|
29 | Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!"
|
30 | Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen få det at vide."
|
31 | Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.
|
32 | Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.
|
33 | Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."
|
34 | Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder."
|
35 | Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
|
36 | Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.
|
37 | Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;
|
38 | beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst."
|