| Chapter 25 |
1 | Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
|
2 | Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
|
3 | Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
|
4 | Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
|
5 | Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
|
6 | Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
|
7 | Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
|
8 | Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
|
9 | Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
|
10 | Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
|
11 | Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
|
12 | Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
|
13 | Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
|
14 | Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
|
15 | og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
|
16 | Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
|
17 | Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.
|
18 | Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
|
19 | Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
|
20 | Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
|
21 | Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
|
22 | Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
|
23 | Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
|
24 | Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
|
25 | og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
|
26 | Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
|
27 | derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
|
28 | Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
|
29 | Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
|
30 | Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
|
31 | Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
|
32 | Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
|
33 | Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
|
34 | Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
|
35 | Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
|
36 | jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
|
37 | Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
|
38 | Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
|
39 | Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
|
40 | Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
|
41 | Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
|
42 | Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
|
43 | jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
|
44 | Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
|
45 | Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
|
46 | Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."
|