| Chapter 2 |
1 | Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
|
2 | (Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)
|
3 | Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
|
4 | Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
|
5 | for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
|
6 | Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
|
7 | Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
|
8 | Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
|
9 | Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre
|
10 | Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
|
11 | Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
|
12 | Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."
|
13 | Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
|
14 | "Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!
|
15 | Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."
|
16 | Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
|
17 | Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
|
18 | Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
|
19 | Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
|
20 | Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.
|
21 | Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
|
22 | Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
|
23 | som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
|
24 | og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
|
25 | Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.
|
26 | Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
|
27 | Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
|
28 | da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:
|
29 | "Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
|
30 | Thi mine Øjne have set din Frelse,
|
31 | som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,
|
32 | et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."
|
33 | Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
|
34 | Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
|
35 | ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."
|
36 | Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand
|
37 | og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
|
38 | Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
|
39 | Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
|
40 | Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.
|
41 | Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.
|
42 | Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
|
43 | og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
|
44 | Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
|
45 | Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
|
46 | Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.
|
47 | Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.
|
48 | Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."
|
49 | Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"
|
50 | Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
|
51 | Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
|
52 | Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.
|