| Chapter 11 |
1 | Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
|
2 | Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
|
3 | Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
|
4 | Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
|
5 | Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
|
6 | Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
|
7 | Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
|
8 | Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
|
9 | Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
|
10 | Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
|
11 | Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
|
12 | Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
|
13 | Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
|
14 | Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
|
15 | Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
|
16 | Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
|
17 | Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
|
18 | Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
|
19 | Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
|
20 | Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
|
21 | Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
|
22 | Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
|
23 | Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
|
24 | Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
|
25 | Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
|
26 | Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"
|
27 | Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
|
28 | Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
|
29 | Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
|
30 | Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
|
31 | Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
|
32 | Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
|
33 | Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
|
34 | "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
|
35 | Jesus græd.
|
36 | Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
|
37 | Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
|
38 | Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
|
39 | Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
|
40 | Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
|
41 | Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
|
42 | Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
|
43 | Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
|
44 | Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
|
45 | Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
|
46 | men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
|
47 | Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
|
48 | Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
|
49 | Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
|
50 | "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
|
51 | Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
|
52 | og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
|
53 | Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
|
54 | Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
|
55 | Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
|
56 | Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
|
57 | Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.
|