| Chapter 6 |
1 | Brødre! om også et Menneske bliver overrasket af nogen Forsyndelse, da hjælper en sådan til Rette, I åndelige! med Sagtmodigheds Ånd, og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!
|
2 | Bærer hverandres Byrder og opfylder således Kristi Lov!
|
3 | Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.
|
4 | Men hver prøve sin egen Gerning, og da skal han have sin Ros i Forhold til sig selv alene, og ikke til Næsten;
|
5 | thi hver skal bære sin egen Byrde.
|
6 | Men den, som undervises i Ordet skal dele alt godt med den, som underviser ham.
|
7 | Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske sår, det skal han også høste.
|
8 | Thi den, som sår i sit Kød, skal høste Fordærvelse af Kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt Liv af Ånden.
|
9 | Men når vi gøre det gode, da lader os ikke blive trætte; thi i sin Tid skulle vi høste, såfremt vi ikke give tabt.
|
10 | Så lader os altså, efter som vi have Lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod Troens egne!
|
11 | Ser nu, med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Hånd!
|
12 | Alle de, som ville tage sig godt ud i Kødet, de tvinge eder til at lade eder omskære, alene for at de ikke skulle forfølges for Kristi Kors`s Skyld.
|
13 | Thi ikke engang de, som lade sig omskære, holde selv Loven; men de ville, at I skulle lade eder omskære, for at de kunne rose sig af eders Kød.
|
14 | Men det være langt fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors,ved hvem Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden.
|
15 | Thi hverken Omskærelse eller Forhud er noget, men en ny Skabning.
|
16 | Og så mange, som vandre efter denne Rettesnor, over dem være Fred og Barmhjertighed, og over Guds Israel!
|
17 | Herefter volde ingen mig Besvær; thi jeg bærer Jesu Mærketegn på mit Legeme:
|
18 | Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd, Brødre! Amen.
|