| Chapter 4 |
1 | Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
|
2 | med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
|
3 | og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
|
4 | eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
|
5 | een Herre, een Tro, een Dåb,
|
6 | een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
|
7 | Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
|
8 | Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."
|
9 | Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
|
10 | Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
|
11 | Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
|
12 | til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
|
13 | indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
|
14 | for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
|
15 | men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
|
16 | ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
|
17 | Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
|
18 | formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
|
19 | de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
|
20 | Men I have ikke således lært Kristus,
|
21 | om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
|
22 | at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
|
23 | men fornyes i eders Sinds Ånd
|
24 | og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
|
25 | Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
|
26 | Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
|
27 | giver ikke heller Djævelen Rum!
|
28 | Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
|
29 | Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
|
30 | og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
|
31 | Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
|
32 | Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.
|