| Chapter 2 |
1 | Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
|
2 | da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
|
3 | intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
|
4 | og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
|
5 | Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
|
6 | han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
|
7 | men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
|
8 | og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
|
9 | Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
|
10 | for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,
|
11 | og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
|
12 | Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
|
13 | thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.
|
14 | Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
|
15 | for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
|
16 | idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
|
17 | Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
|
18 | Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!
|
19 | Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.
|
20 | Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;
|
21 | thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
|
22 | Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
|
23 | Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.
|
24 | Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.
|
25 | Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
|
26 | efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
|
27 | Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
|
28 | Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.
|
29 | Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;
|
30 | thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
|