| Chapter 2 |
1 | Jeg formaner da først af alt til, at der holdes Bønner, Påkaldelser, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker,
|
2 | for Konger og alle dem, som ere i Højhed, at vi må leve et roligt og stille Levned i al Gudsfrygt og Ærbarhed;
|
3 | dette er smukt og velbehageligt for Gud, vor Frelser,
|
4 | som vil, at alle Mennesker skulle frelses og komme til Sandheds Erkendelse.
|
5 | Thi der er een Gud, og også een Mellemmand imellem Gud og Mennesker, Mennesket Kristus Jesus,
|
6 | som gav sig selv til en Genløsnings Betaling for alle, hvilket er Vidnesbyrdet i sin Tid,
|
7 | og for dette er jeg bleven sat til Prædiker og Apostel (jeg siger Sandhed, jeg lyver ikke), en Lærer for Hedninger i Tro og Sandhed.
|
8 | Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.
|
9 | Ligeså, at Kvinder skulle pryde sig i sømmelig Klædning med Blufærdighed og Ærbarhed, ikke med Fletninger og Guld eller Perler eller kostbar Klædning,
|
10 | men, som det sømmer sig Kvinder, der bekende sig til Gudsfrygt, med gode Gerninger.
|
11 | En Kvinde bør i Stilhed lade sig belære, med al Lydighed;
|
12 | men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
|
13 | Thi Adam blev dannet først, derefter Eva;
|
14 | og Adam blev ikke bedraget, men Kvinden blev bedraget og er falden i Overtrædelse.
|
15 | Men hun skal frelses igennem sin Barnefødsel, dersom de blive i Tro og Kærlighed og Hellighed med Ærbarhed.
|