| Chapter 1 |
1 | Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
|
2 | Mine Brødre! agter det for idel Glæde, når I stedes i mange Hånde Prøvelser,
|
3 | vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
|
4 | men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, så I ikke stå tilbage i noget.
|
5 | Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, så skal den gives ham.
|
6 | Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
|
7 | Ikke må nemlig det Menneske mene, at han skal få noget af Her ren,
|
8 | en tvesindet Mand, som han er, ustadig på alle sine Veje.
|
9 | Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
|
10 | den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgå som Græssets Blomst.
|
11 | Thi Solen står op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; således skal også den rige visne på sine Veje.
|
12 | Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi når han har stået Prøve, skal han få Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
|
13 | Ingen sige, når han fristes: "Jeg fristes af Gud;" thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
|
14 | men enhver fristes,når han drages og lokkes af sin egen Begæring;
|
15 | derefter, når Begæringen har undfanget, føder den Synd, men når Synden er fuldvoksen, føder den Død.
|
16 | Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
|
17 | Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
|
18 | Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.
|
19 | I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
|
20 | thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
|
21 | Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formår at frelse eders Sjæle.
|
22 | Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
|
23 | Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
|
24 | thi han betragter sig selv og går bort og glemmer straks, hvor dan han var.
|
25 | Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, så han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
|
26 | Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
|
27 | En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
|